Kæmpe danskeropgør: Hvem vil triumfere?
Rasmus Højlund, Christian Eriksen, Mathias Jensen, Mads Rørslev, Zanka, Mikkel Damsgaard - nok ikke en skadet Christian Nørgaard …
Listen over mulige danske deltagere i aftenens sene opgør i Premier League er lang.
Læg dertil at Brentfords træner er danske Thomas Frank - nævnt som en dark horse til manager-jobbet i Manchester United, hvis ten Hag bliver fyret til sommer.
Manchester United går på jagt efter europæiske pladser. Brentford søger endelig afklaring i forhold til at blive i Premier League. Der er rigtig meget på spil.
De røde djævle fra Manchester kommer fra en succesoplevelse i FA-cuppen. Her slog man ærkerivalerne fra Liverpool ud efter forlænget spilletid. Christian Eriksen fik endda en pæn portion spilletid.
Brentford er derimod inde i forfærdelig stime med 5 nederlag i de seneste 6 kampe.
Man skal vist være glade for, at de øvrige hold i bunden af rækken heller ikke ligefrem har fundet storspillet frem på det seneste.
3+ viser kampen. Der er mange gode grunde til at se med kl. 21.
Danskere er der i hvert fald masser af!