Godt nyt til Højlund og kompagni: United-anfører har tænkt sig at blive
Der er tegn på, at Manchester United-anfører Bruno Fernandes har tænkt sig at blive i klubben, når sommerens transfervindue smækker i til september.
Manchester United vandt lørdag 2-1 over lokalrivalerne Manchester City i FA Cup-finalen på Wembley.
Bruno Fernandes lavede måske et af årets frækkeste oplæg ved Kobbie Mainoos 2-0-scoring.
Efter kampen udtalte den portugisiske nøglespiller til sit hjemlands sportskanal Sport TV:
- Jeg vil gerne blive i Manchester United. De kender mine intentioner: Jeg vil fortsætte med at løfte trofæer her eller i hvert fald kæmpe om dem indtil sidste minut.
Manchester Uniteds FA Cup-triumf betyder, at The Red Devils skal spille Europa League-gruppespil i næste sæson.