LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Sønderby

Dansker i Norwich får masser af ros

Den tidligere Esbjerg-spiller får store roser hos sin engelske klub Norwich city.

Den danske fodboldspiller Jakob Lungi Sørensen skiftede i 2020 fra sin moderklub, Esbjerg FB, til engelske Norwich City i den engelske Championship, hvor han har spillet siden da. Hans kontrakt udløber denne sommer og der er en smule forvirring om hans fremtid ift. hvorvidt han skal fortsætte hos kanariefuglene. 

I lørdagens opgør mod Rotherham havde den 26-årige dansker en hovedrolle, idet han scorede Norwich andet mål til 2-0 i deres 5-0 sejr hjemme på Carrow Road. Mediet ‘bbc sports’ har også spurgt nogle af Norwich tilhængerne om hans fremtid nu, når hans kontrakt udløber.

Her er der kun roser til midtbanespilleren, hvor fansene bl.a. nævner følgende. 

“Det eneste svar i min mening er at beholde ham. En god alsidig spiller, der har leveret god service, når han har været tilgængelig.”

“Sørensen er en elegant og tilpasningsdygtig spiller. Hans skader har været dyre for Norwich, da han stille og roligt udfører sine pligter på en effektiv og ubemærket måde. Han er præcis det, klubben har brug for, for at understøtte startopstillingen.”

Der er mange positive holdninger til den tidligere Esbjerg-spiller, som dog har været plaget meget af skader i sin tid hos Norwich og derfor ikke altid har kunnet bide sig fast i start-elleveren. Det er derfor spændende, at se om klubben stadig kan se potentialet hos den arbejdsomme tekniker eller om de lader ham gå denne sommer. Hvis en afsked skulle ske ville det ikke være usandsynligt, at en dansk klub kunne være interesseret i at hente ham tilbage til Danmark og Superligaen.

Jakob Lungi Sørensen står noteret for 76 kampe og 4 mål hos Championships sjetteplads Norwich, som har håb om at forblive på playoff-pladserne til at rykke op i Premier League. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder