Karlsen har tænkt på AaB-kamp i flere måneder
Indkast.dk på Lyngby Stadion
Kampen var vigtig for hjemmeholdet, der efter sidste spillerunde nu selv kan sikre overlevelse. Det kræver dog sejre i de resterende kampe, da AaB og Vejle kan overhale, hvis Lyngby snubler.
Dødt løb på Lyngby Stadion
Lyngby og Viborg spillede 0-0 og måtte nøjes med ét point hver. Dermed er der fortsat fuld spænding i nedrykningsspillet. Lørdag den 24. maj venter sidste spillerunde, hvor Lyngby møder AaB i en kamp, der potentielt kan afgøre, hvem af de to der bliver i Superligaen.
Karlsen så det komme
Lyngbys cheftræner Morten Karlsen er dog ikke overrasket over, at det hele kan ende med at blive afgjort mod netop AaB.
"Ja, det har jeg tænkt på allerede for 3-4 måneder siden," svarer Karlsen, da han blev spurgt om det potentielle scenarie.
Fokus er på Vejle
Selvom kampen mod AaB venter, fastholder Karlsen fokus på næste opgave.
“Men nu har vi lige en kamp i Vejle, vi skal have overstået,” siger han.
Pointform giver håb
Efter en hård periode har Lyngby fået vendt kurven en smule i de sidste kampe.
"Jeg er glad for, at vi har tre kampe nu med point. Nu skal vi igennem to kampe, og så er der den sidste runde," siger Karlsen – med et håb om, at overlevelsen kan sikres før sidste spillerunde.
"Hvis vi kan klare den før, så tager vi selvfølgelig også den."