LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Tirsdagens engelske rygter: Garnacho, Caicedo og Ramsdale

Manchester United har højt prisskilt på Alejandro Garnacho, og Chelsea viser interesse i ham. Derudover vil Chelsea forlænge med Moises Caicedo, og så kan Aaron Ramsdale måske se frem til at blive i Premier League.

United har meddelt Chelsea prisen på Garnacho
Manchester United har meddelt Chelsea, at de skal betale cirka 577 millioner kroner, hvis de ønsker at hente deres 20-årige argentinske kanthåb Alejandro Garnacho til sommer. (Star)

Everton og Wolves kigger på tidligere Arsenal-kant
Både Everton og Wolves har interesse i at hente den tidligere Arsenal-kantspiller Nicolas Pepe. Den 29-årige ivorianers kontrakt udløber hos Villarreal til sommer. (Foot Mercato)

Liverpool vil købe dyrt ind på tre positioner
Liverpool har udsigt til at skulle spendere store transfersummer i sommerens transfervindue, hvor de er på udkig efter både en venstreback, en central forsvarsspiller samt en angriber. (Talksport)

Chelsea vil give ny kontrakt til Caicedo
Chelsea står overfor en dialog om et nyt kontrakttilbud til deres formstærke 23-årige ecuadorianske midtbaneslider Moises Caicedo, som har haft en glimrende sæson hos London-storklubben. (Telegraph)

West Ham og United kigger på Ramsdale
Både Manchester United og West Ham har interesse i den 26-årige engelske Southampton-målmand Aaron Ramsdale. (Mirror) 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder