LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Billing-mål kan ende med at afgøre Serie A

Et mål tilbage i marts fra Philip Billing kan vise sig at blive afgørelsen på kampen om det italienske mesterskab. Og danskeren roses nu i italiensk medie i det hele taget for så hurtigt at få så afgørende en rolle i Napoli.

Den 28-årige danske midtbanespiller Philip Billing har haft et glimrende indtog i den syditalienske storklub Napoli, siden hans tilkomst fra Bournemouth på en lejeaftale i januar.

Og hos lokalmediet Calcio Napoli 1926 har de nu sat spot på den fysisk stærke offensivspillers uventede men meget afgørende betydning for Napoli i kampen om det italienske mesterskab.

Helt specifikt fokuserer mediet på en kamp den 1. marts, hvor Billing imod de direkte topholdskonkurrenter fra Inter udlignede til 1-1 i 88. spilleminut.

Aktuelt har Serie A-førerholdet Napoli nemlig tre point ned til Inter på 2. pladsen i tabellen, og således var det et helt afgørende point, som Billing sikrede napolitanerne.

For var de øvrige resultater indtil nu gået på samme vis, ville Inter være førerholdet som følge af en bedre målscore. 

Billing roses dog også for andet end den vitale scoring hos mediet, hvor der også sættes fokus på, at han er en utrolig værdsat spiller for cheftræneren Antonio Conte.

Den arbejdsomme dansker har nemlig vist sig at være en rigtig god trupspiller, der med sine energiske og solide præstationer har sikret Napoli en altafgørende bredde på holdet.

Med blot tre spillerunder af Serie A tilbage bliver det således en ren gyser at følge med i, hvem der vinder ”Scudettoen.” Måske Billing kan få endnu en afgørende fod med i spillet?
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder