LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
0 - 3
(0 - 1)
Brøndby IF
FC København
J. Larsson (37), V. Froholdt (63), G. Pereira (81)
Daniel Hvalsø Carlsen

Brøndby-forsvarer følte sig lidt dum: De var klogere end os

Rasmus Lauritsen fra Brøndby forventede i øvrigt ikke, at han kommer til at sove meget i nat.

Indkast på Brøndby Stadion

Rasmus Lauritsen mente kort og godt, at FC København fremstod klogere end Brøndby, da de søndag afstraffede hjemmeholdet med hele 3-0. 

Præcis, hvordan FC København var klogere end Brøndby, havde Lauritsen dog svært ved at sætte mere præcise ord på:

 - De løser bare de afgørende situationer. Der gør de det bedre end os. Når du taber en kamp 3-0, og egentlig står med en følelse af, at vi spiller fint fra start af, så føler jeg mig sgu lidt dum, når det kan ende sådan, som det gør, reflekterede Rasmus Lauritsen efter kampen i mixed zone.

Brøndby-forsvareren havde i øvrigt en følelse af, at holdet skabte nok i første halvleg:

 - Jeg har en følelse af, at vi skaber nok - men vi scorer ikke nok. 

Om duellen med FC Københavns Andreas Cornelius følte Lauritsen sig også okay kørende. Men han havde svært ved at se det positive i en kamp, der blev tabt med 0-3:

 - Fint nok. Ja, det er meget sjovt at slås med ham. Jeg synes egentlig, at det løste jeg og de andre fint. Det er klart, at han fylder meget - men jeg synes, at vi havde godt styr på ham. Men at stå og snakke om, hvad der gik godt, når man har tabt 3-0 - det ved jeg ikke, om det er der, fokus skal være. 

Brøndby IF og Rasmus Lauritsen har stadig mulighed for at vinde et trofæ i sæsonen. 

Det kræver avancement til pokalfinalen, når Silkeborg venter i anden semifinale onsdag aften. Stilligen er 3-3 efter første kamp.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder