LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Højlund tættere på skifte: Forhandlinger i gang

Rasmus Højlund kan muligvis se frem til at rykke tilbage til Italien.

Rygterne svirrer for tiden om Rasmus Højlund, som ser ud til at skifte klub efter denne sæson.

Om det bliver til et permanent skifte eller blot et lejeophold væk fra Manchester United står dog ikke helt klart endnu. Dog ser det ud til, at Juventus er meget interesseret i ham. 

Det melder det italienske medie Calciomercato.

I Juventus står man også foran en mindre revolution i angrebet i den kommende sommer. Dusan Vlahovic forventes at forlade Torino-klubben, og Randal Kolo Muani skal tilbage til PSG, som har udlejet ham i denne sæson.

Derfor har Juventus-sportsdirektør Cristiano Giuntoli rettet blikket mod Old Trafford i jagten på en ny målmager til klubben. Allerede nu hævdes det, at man har taget de første skridt i forhandlingerne om at hente Rasmus Højlund til klubben.

Oprindeligt var det ellers angrebs-konkurrenten Joshua Zirkzee, som Juventus angiveligt var ude efter, men efter Ruben Amorims ankomst til United som cheftræner har alt tilsyneladende ændret sig, og nu er fokus altså rettet mod Højlund.

Den danske angriber kom til England fra Serie A-klubben Atalanta i sommeren 2023, og det er blevet til 90 kampe for Manchester United indtil videre med 25 mål til følge.

Højlunds kontrakt med United løber frem til sommeren 2028.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder