LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Dansker har vænnet sig til hadeplads på banen: I starten var det forfærdeligt

Den danske St. Louis City-forsvarsspiller, Nikolas Dyhr, har lært at elske sin position som venstre back.

Den 22-årige danske venstre back Nikolas Dyhr skiftede i januar-transfervinduet til amerikanske St. Louis City fra FC Midtjylland.

I sin tid som ungdomsfodboldspiller spillede Nikolas Dyhr dog ikke venstre back, men havde i stedet for en noget mere offensiv rolle som blandt andet offensiv midtbanespiller eller kantspiller.

Som U19-spiller blev Dyhr flyttet ned på venstre back-positionen, og det var han, ifølge ham selv, slet ikke begejstret for:

- Det var ikke sjovt. Jeg hadede det. Jeg var topscorer i U18, hvor jeg scorede 20 mål i 18 kampe, så jeg forstod ikke hvorfor. Men jeg kunne se, at mine holdkammerater var rigtig, rigtig gode spillere, så jeg kan se nu, at det var en god ting.

- I starten var det forfærdeligt, fordi jeg gerne ville være målscorer, men så gjorde jeg det godt, og blev kaldt op til førsteholdet. Og jeg tror, at hvis jeg ikke var venstre back på det tidspunkt, så ville jeg ikke være blevet udtaget til førsteholdet, siger Nikolas Dyhr ifølge St. Louis Post-Dispatch.

Nikolas Dyhr har siden skiftet til den amerikanske MLS været involveret i tre kampe for St. Louis City, og har sammenlagt fået 89 minutters spilletid. 

I den seneste kamp mod D.C. United startede Dyhr inde, og blev taget ud efter 57 minutter. 

Den danske venstre back kan derfor håbe på at fastholde sin plads i startopstillingen, når St. Louis City på søndag møder Real Salt Lake på udebane i sjette spillerunde af MLS-sæsonen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder