Dani Alves på vej ud af fængsel
Det er efterhånden længe siden, Dani Alves førte sig frem på alverdens fodboldbaner fra sin position som højre back.
De seneste år har det handlet om alvorlige anklager om voldtægt og en tid i fængsel i Barcelona. Retssagen mod den brasilianske stjerne førte således til en dom på fire og et halvt års fængsel.
Rygterne har svirret om en mulig kaution på 1 million euro. Det har endda lydt, at Neymars far skulle være villig til at punge ud. Neymar og Dani Alves er således gode venner.
Nu er det angiveligt kommet så vidt, at kautionen er blevet betalt. Dani Alves kan således komme på fri fod og hjem til sin familie - indtil ankesagen begynder.
Hvad, der ikke står klart, er imidlertid hvem, der har lagt det anseelige beløb for at få Dani Alves ud af fængsel.
Det sidste ord er helt sikkert ikke blevet skrevet i denne kulørte og tragiske sag. Men vi skal nok ikke forvente Dani Alves tilbage som topspiller lige foreløbig. Han har trods alt også rundet de 40 år.