Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Barcelona er klar til at sælge Andreas Christensen for €60 millioner

Man har et standpunkt, til man tager et nyt - nu vil Barça angiveligt gerne sælge den danske landsholdsspiller.

Andreas Christensen har som sådan præsteret rigtig fint for FC Barcelona. 

Siden ankomsten på en fri transfer i juli 2022, er det blevet til godt med spilletid - både i det centrale forsvar og siden som 6'er på den bagerste del af midtbanen. 

Der har dog været ét stort problem, som ikke ser ud til at blive elimineret lige med det samme:

Andreas Christensen er alt for ofte skadet. 

Han har misset mange kampe som følge af diverse skavanker. På det seneste er det en skade i akillessenen, som har gjort Christensens ophold i Barcelona ustabilt.

Andreas Christensen sidder ofte over - eller bliver skiftet ud tidligt i kampene. Langt fra optimalt for en defensivspiller, som gerne skal kunne stå 90 minutter hver gang.

Det er måske af ovenstående grund, at FC Barcelona vil lytte til bud på danskeren allerede i det kommende transfervindue. Mediet Fichajes nævner en pris på 60 millioner euro - så er catalanerne klar til forhandle. 

Hvis FC Barcelona scorer en stor fortjeneste på danskeren, er det penge lige ind på kontoen. Klubben betalte således ingen overgangssum, da de hentede Andreas Christensen.

Cirka 450 millioner kroner er altså også en slags penge.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER