16-årig dansker klar til at erstatte Gabriel Jesus denne sommer
Den engelske storklub Arsenal FC har ry for i ny og næ at have besiddelse af unge dygtige danske fodboldspillere. London Klubben havde bl.a. Nicklas Bendtner i en ung alder og lige nu besidder de også angriberen Mika Biereth, som er lejet ud til Sturm Graz med stor succes.
Men mediet ‘Football fan cast’ fortæller også om, at de faktisk også har en ny målscorer på vej med danske rødder, som har vist sig at imponere på Arsenals akademi Hale End. Det er nemlig den blot 16-årige angriber Chidozie Obi-Martin, som også har rødder i Nigeria. Han har tidligere i sine ungdomsår optrådt for FC København inden familien flyttede til London, hvor han nu med stor succes har vist sine evner frem for Arsenal.
Han har allerede optrådt for U18 mandskabet i Arsenal, hvor han har scoret 8 mål og lavet 2 assist i 11 kampe. Udover dette lavede han også hele 10 mål i en kamp mod Liverpool for U16 holdet. Obi-Martin har også vist prøver på sit talent for det danske U17 landshold, hvor han har nettet 9 gange i 11 kampe.
Den britiske data analytiker Ben Mattinson har også beskrevet danskeren med store roser. “Han er et monster på banen og en som har værktøjerne til, at blive en stjerne". Arsenal-legenden Ian Wright har også beskrevet det tidligere FCK-talent, som “en virkelig hurtig angriber”.
Det bliver derfor yderst interessant og spændende, at følge den unge danske bomber i de kommende år, som måske kan øjne muligheden for en Premier League debut, hvis han bliver ved med sine imponerende og flotte præstationer med mål og assist.