Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

£100.000 pr. uge-Højbjerg ser ud til at forlade Tottenham

Det er en dyr herre, de kommer til at miste i Tottenham, hvis Pierre-Emile Højbjerg som ventet søger nye græsgange.

Det er ikke alle forundt at tjene 100.000 pund - hver eneste uge!

Danske Pierre-Emile Højbjerg hiver angiveligt en skyhøj løn i Tottenham. Og så går det jo ikke rigtigt an, at midtbanespilleren tilbringer så meget tid på bænken. 

Det er vel at betegne som en fornuftig skilsmisse, hvis det til sommer kommer et brud mellem Højbjerg og Tottenham, som han tidligere var så vigtig for.

Ange Postecoglou ser bare andre spillere som bedre alternativer til midtbanen end Højbjerg - og så er den vel ikke længere. 

Det kan ligne en tur til Italien for Pierre-Emile. Højbjerg har således for nylig skrevet kontrakt med USG Italy som sit nye agentur. Det skulle være mærkeligt, om ikke der stod en klub klar i støvlelandet. 

AC Milan har tidligere været nævnt som en mulig ny klub for Højbjerg. Vi får se. 

Et godt EM vil sikkert føre til masser af interesse for danskeren.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER