Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Torsdagens internationale rygter

Real Madrid jagter en superstjerne, Victor Osimhen har endnu engang tiltrukket sig interesse fra en stor Premier League-klub, mens Paul Pogba ser ud til at have fundet sin nye klub. Herunder følger dagens internationale rygter.

Real Madrid er interesseret i at skrive kontrakt med Arsenals stjerneforsvarsspiller, William Saliba, og har den 23-årige franskmand som en topprioritet i 2025. Den spanske storklub er angiveligt allerede i kontakt med Saliba. (Le 10 Sport)

Galatasaray vil forsøge at hente den nigerianske stjerneangriber, Victor Osimhen, på en permanent aftale. Osimhen er i øjeblikket udlejet til den tyrkiske klub fra Napoli. Galatasaray vil dog få konkurrence fra Chelsea. (Corriere dello Sport)

Victor Osimhen vil koste omkring 606 millioner kroner til januar, og omkring 560 millioner kroner til næste sommer. (Corriere dello Sport)

Den spanske midtbanespiller Martín Zubimendi har gentaget sit ønske om at blive i Real Sociedad på trods af spekulationer om, at Manchester City skulle være interesseret i at skrive kontrakt med spanieren. (Mirror)

Marseille er i fremskredne forhandlinger om at skrive kontrakt med den franske midtbanespiller Paul Pogba, som kan spille fodbold igen fra marts, efter at have fået reduceret sin fireårige lange dopingkarantæne til 18 måneder. (Mirror)

Paul Pogba vil få sin Juventus-kontrakt opsagt efter dopingkarantænen. (Fabrizio Romano)

Hammarbys 18-årige angriber, Bazoumana Touré, har tiltrukket sig interesse fra Crystal Palace, der vil intensivere deres jagt på angriberen fra Elfenbenskysten. Manchester United skulle også være interesseret i Touré. (Give Me Sport)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER