LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Ronaldo i skifte til denne klub - 'Det vil give mening'

Selvom han er 39 år, bærer Ronaldo stadig rundt på et gigantisk navn og brand ikke mindst. Derfor kan det give mening, at denne klub henter ham i fremtiden.

Med 641 millioner følgere på Instagram og et ufatteligt brand i sig selv, er Cristiano Ronaldo en altoverskyggende person på den internationale verdensscene. Et navn og et brand, som klubber vil kunne nyde godt af ved et potentielt køb af den målfarlige portugiser. Dét påpeger den tidligere franske midtstopper, William Gallas, der har udtalt sig til mediet, Prime Casino

Det blev set som endestationen i 39-årige Ronaldos karriere, at han i starten af 2023 tog til Al-Nassr i Saudi Arabien. Men i nutidens fodboldverden kan alt ske - ifølge Gallas, der godt kan se portugiseren skifte til det Hollywood-styrede Wrexham, der ledes af skuespillerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney: 

- Alt er muligt i moderne fodbold. Det ville ikke overraske mig på grund af, at pengene taler og vi har set, at intet er umuligt i disse dage. […] Fodboldspillere og klubber er besat af deres brands og sponsorer, som du kan tjene mange penge som følge af. Både Wrexham og Ronaldo har store profiler, så hvorfor ikke?

Ronaldo er et så stort navn og en profil, der vil kunne skabe ufattelige pengestrømme til klubben, der i givet fald køber portugiseren. Wrexham styrer mod toppen af engelsk fodbold med to oprykninger i træk og en øjeblikkelig 2. plads i League One. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder