Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Comeback på vej: Paul Pogba tæt på skifte til storklub

Den franske midtbanespiller ser ud til at have fundet sin nye klub, da Pogba ifølge franske medier er i fremskredne forhandlinger med Marseille.

Den 31-årige franske midtbanespiller Paul Pogba kan snart gøre comeback til fodbolden igen.

Den tidligere franske landsholdsprofil har fået reduceret sin fireårige dopingkarantæne ned til blot 18 måneder, og derfor må Paul Pogba spille fodbold igen fra marts 2025.

Pogba er i øjeblikket på kontrakt i italienske Juventus, men meldingerne lyder på, at franskmanden får sin kontrakt ophævet således, at han kan blive hentet på en fri transfer af andre klubber.

Og det tyder på, at det bliver en fransk storklub, der bliver den næste destination for Paul Pogba.

Ifølge flere franske medier skulle Marseille nemlig være i fremskredne forhandlinger med den franske midtbanespiller, og Pogba skulle angiveligt skrive kontrakt med den franske storklub til januar.

Paul Pogba har i sin seniorkarriere blot spillet for to forskellige klubber, nemlig Juventus og Manchester United.

Den 31-årige franskmand har på grund af sin dopingdom ikke spillet en fodboldkamp siden 3. september 2023, og derfor skal det blive spændende at følge med i, om Pogba kan finde tilbage til sit gamle niveau, når han må spille fodbold igen fra marts måned.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER