Stor profil: Jeg spiller for Barcelona i næste sæson
Barcelona har stadig lidt økonomiske problemer, og det betyder, at de vil forsøge at sælge spillere i sommerens transfervindue for at kunne hente nye spillere ind.
Der har derfor været spekulationer om, at spillere som Frenkie De Jong, Andreas Christensen og Robert Lewandowski kunne være blandt de spillere, der kan blive solgt i løbet af denne sommer.
De kommer dog ikke alle tre til at blive solgt. Den polske angriber bliver nemlig helt sikkert i den spanske storklub i den kommende sæson, det slår Lewandowski selv fast.
- For mig er det meget klart, overhovedet ingen tvivl. Jeg spiller for Barcelona i næste sæson, så jeg bliver.
- Min alder? Jeg har det godt, det er ikke anderledes end for 3-4 år siden. Jeg er klar til en stor sæson, siger Lewandowski.