Røg ud i kulden: Nu kan han forgylde Manchester United med kæmpeskifte
Karrieren var i den grad i fare for Mason Greenwood, da han røg ind i en større retssag med alvorlige anklager. Han blev dog frifundet, men Manchester United kom han ikke tilbage for, og i den forgangne sæson var Greenwood udlejet til Getafe med succes.
Trods sportslig succes på den front valgte Manchester United dog at sælge ham i sommer, hvor Marseille stod klar, og det var lidt af et scoop for franskmændene. Greenwood har nemlig sprudlet, og kun Erling Haaland har lavet flere mål end ham på tværs af de fem store ligaer.
Nu kan et stort skifte være på vej, for ifølge TalkSports kilder, holder både FC Barcelona, Atletico Madrid og Bayern alle et vågent øje med Greenwood. Og det vil være godt nyt for Manchester United.
På Old Trafford har man nemlig angiveligt sikret sig en fyrstelig videresalgsklausul til gengæld for, at Greenwood så blev solgt lidt billigere til Marseille.