LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Facts om FC Midtjylland vs. OB

OB fik uafgjort i Herning efter nok et mål af Krisztián Vadócz.
• OB har nu ikke vundet over FCM i de seneste ni indbyrdes opgør i Herning i Superligaen (4 uafgjorte, 5 nederlag) siden 2-1-sejren den 3. december 2005. Det er kun mod FCK (13 kampe), at fynboerne har en længere aktiv stime uden udesejre.

• Krisztián Vadócz scorede for anden Superligakamp i træk.

• Krisztián Vadócz har nu stået for fire ud af OBs seneste syv Superligamål.

• Krisztián Vadócz (4 mål) er faktisk Superligaens mest målfarlige spiller, hvis man ser på alle mål, der er scoret i ligaen, siden den ungarske midtbanespiller fik debut mod AC Horsens i 9. runde.

• Krisztián Vadócz har nu scoret fire mål i alt i sine første fire Superligakampe. Kun en spiller i klubbens historie har nået sine første fire Superligamål for OB hurtigere end Vadócz, nemlig Lars Elstrup der scorede seks mål i sine første fire Superligakampe.

• Til sammenligning brugte Baye Djiby Fall (7 kampe), Per Pedersen (8 kampe), Steffen Højer (8 kampe), Júnior (9 kampe), Bo Henriksen (11 kampe), Njogu Demba-Nyrén (11 kampe), Bjørn Runstrøm (12 kampe), Peter Utaka (14 kampe), Søren Berg (23 kampe) og Mwape Miti (36 kampe) væsentligt flere Superligakampe på at score deres første fire Superligamål for OB.

• Alle Krisztián Vadócz' nuværende holdkammerater har brugt markant flere kampe på at score deres første fire Superligamål for fynboerne: 13 kampe: Hans Henrik Andreasen, 24 kampe: Espen Ruud, 27 kampe: Morten Skoubo, 28 kampe: Andreas Johansson, 38 kampe: Bashkim Kadrii, 39 kampe: Rasmus Falk. Resten har brugt endnu flere kampe på at score deres første fire mål for OB.

• Krisztián Vadócz har nu scoret tre ud af OBs seneste fire Superligamål.

• Izunna modtog to gule kort inden for få minutter og blev dermed udvist for første gang i Superligaen.

• To ud af FCMs seneste tre røde kort i Superligaen er nu blevet uddelt af Lars Christoffersen. Kristijan Ipsa blev udvist af Christoffersen i FCMs 1-2-nederlag til Silkeborg på eget græs den 17. juli 2011.

• Også Marcus Pedersen blev udvist for første gang i Superligaen.

• Dermed har OB nu fået udvist en spiller i deres seneste tre udekampe mod FCM i Superligaen.

• I alt er der nu blevet udvist hele fire spillere i de to holds seneste tre indbyrdes opgør i Herning i Superligaen.

• Det var første gang siden kampen i Parken mellem FCK og FCM den 15. juli 2012, at der blev udvist to spillere i en Superligakamp. FCM har dermed været involveret i de to Superligakampe i denne sæson, hvor der har været to udvisninger.

• FCM har faktisk været involveret i de seneste tre Superligakampe, som har indeholdt to udvisninger. I kampen mellem FCM og AaB den 16. august 2010 blev der også uddelt en udvisning til hvert hold.

• I de seneste to udekampe i Superligaen, hvor OB har haft Lars Christoffersen som dommer, har hjemmeholdet nu fået udvist en spiller. Morten Rasmussen så rødt i kampen mellem AC Horsens og OB den 23. september 2012 (2-2).

• Lars Christoffersen har nu udvist hele seks OB-spillere i Superligaen. Til ingen anden klub har han uddelt så mange røde kort. Faktisk har 27 % af de 22 spillere, som Christoffersen har udvist i Superligaen, været iklædt en stribet OB-trøje.

• Halvdelen af OBs seneste otte udvisninger i Superligaen er blevet uddelt af Lars Christoffersen

• Kristijan Ipsa udlignede med sit første Superligamål siden kampen mod Esbjerg den 21. november 2009.

• Målet blev scoret i det 97. minut. Kun et mål i Superligaens historie er blevet scoret senere i kampen, nemlig Nicklas Helenius' 1-1-mål mod FCK i det 99. minut i kampen i Aalborg den 4. marts 2012.

• I kampen den 18. april 2011 udlignede FCM også dybt inde i overtiden på hjemmebane mod OB i Superligaen. Dengang scorede Danny Olsen til 1-1 i det 95. minut.

• Det var første gang i denne sæson, at OB indkasserede et mål i kampenes sidste 15 minutter.

• FCM har nu scoret mindst et mål i deres seneste 10 hjemmekampe mod OB i Superligaen.

• For første gang i denne sæson vandt OB ikke en kamp, hvor holdet havde scoret kampens første mål.

• FCM stillede i dag op i deres ældste startopstilling i denne sæson (25 år og 322 dage).

• Det var FCMs ældste startopstilling i Superligaen siden kampen mod AGF den 12. september 2011 (25 år og 323 dage).

• Mads Albæk spillede sin Superligakamp nr. 100.

• OB har nu kun tabt en ud af deres seneste 11 udekampe i Superligaen. Det var mod Esbjerg den 14. september 2012 (0-3).

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder