LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rune Gjerulff Petersen

Benteke: Hvem er jeg?

De færreste har det store kendskab til Aston Villas nyindkøb, Christian Benteke, og det overrasker ikke angriberen.
På transfervinduets lukkedag rykkede Christian Benteke fra Genk til Aston Villa for en pris på omtrent 65 millioner kroner.

Trods den relativt store transfersum skruer Benteke dog selv ned for forventningerne, og siger med et glimt i øjet, at han knap nok selv ved, hvem han er.

- Christian Benteke? Har aldrig hørt om ham. Syv millioner pund er mange penge for en spiller, der stort set er ukendt. Jeg håber, at Paul Lambert ved, hvad han gør, fordi for nogen kan det godt ligne et panikkøb, siger Benteke til FourFourTwo.

- De fleste følger ikke rigtigt med i den belgiske liga, og jeg er vel ingen undtagelse. Hvad kan jeg tilføre holdet? Er jeg klar til førsteholdet? Kan jeg spille ved siden af Darren Bent? Dit gæt er ligeså godt som mit. Jeg glæder mig til at vise alle, hvad jeg kan - især mig selv, slutter Benteke.

Den 21-årige belgier, der spillede 37 kampe og scorede 19 mål for Genk, står noteret for seks landskampe og et enkelt mål.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder