LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Nordbo

Rasmus Elm – Sveriges Beckham

Rasmus Elm er den næste nye stjerne i den svenske landsholdstrup, og er lige nu et af de varmeste navne i den hollandske Æresdivision. Selv Zlatan er imponeret.
En fodbold-familie
Den 24-årige Rasmus Elm er den yngste af tre brødre, som spiller professionel fodbold, men det har ikke holdt ham tilbage fra at være den mest succesfulde. David Elm er den ældste og spiller i Elfsborg og den midterste – Viktor – spiller i Heerenveen.

Jagtet af Europas top-klubber
Rasmus Elm er lige nu jagtet af stort set alle top-klubber i Europa. Størst har interessen fra Manchester United og Liverpool været, men de er langt fra de eneste - også Valencia, Newcastle, Junventus og Arsenal har været sat i forbindelse med Elm.

Man troede længe, at han i vinters ville skifte til Liverpool på en 4-årig aftale, men det blev aldrig til noget, så han er stadig i hollandske AZ Alkmaar, hvor han har været siden sommeren 2009. Inden da spillede han i Kalmar FF sammen med sine brødre, og nåede at vinde det svenske mesterskab inden han valgte at tage til Holland.

Gad ikke spille fodbold
Da Rasmus var dreng, gad han faktisk ikke spille fodbold, selvom både David og Viktor spillede, og hans far var træner, sagde det ham ikke noget – han var mere fascineret af at være ude i naturen. Til slut bukkede Rasmus dog under for det familiære pres, og startede til fodbold, da han var seks år.

Var tæt på at droppe folbolden
Ikke nok med at Rasmus havde svært med at finde interessen for fodbolden som lille – var han ved, at stoppe allerede inden karrieren var kommet i gang. For Rasmus Elm lider af glutenallergi, som betød, at når han var af sted med ungdomslandsholdet, skulle han have en speciel diæt, som fik ham til at føle sig anderledes, og han mistede lysten til at spille fodbold.

Er et farligt våben
Rasmus Elm er som beskrevet en eftertragtet spiller, og han får også en vigtig rolle for det svenske landshold til sommerens EM-slutrunde. Rasmus har nogle meget tydelige matchvinder-kvaliteter, og scorer og lægger op til rigtig mange mål i AZ Alkmaar, og kom da også på Årets Hold i Æresdivisionen efter at have lavet otte mål og ti oplæg i denne sæson. I alt præsterede han i denne sæson at score 13 mål lave 16 oplæg i 52 kampe, hvilket må siges at være flot af en central midtbanespiller.

De kvaliteter som gør ham så interessant for så mange klubber, er helt klart hans sparketeknik og overblik. Han har lavet mange flotte mål på frispark, og derfor bliver han i Sverige også omtalt som deres svar på Beckham. Han har endda også scoret et mål direkte på hjørnespark.
Rasmus Elm er en meget respekteret spiller på det svenske landshold, hvor han roses af store spillere som Zlatan Ibrahimović, Kim Källström – også landstræneren er imponeret. Han har indtil videre opnået 22 landskampe og scoret et enkelt mål.

Zlatan udtaler om Rasmus:

- Han viser mod. Han vil have bolden og fordele den.

Kim Källström udtaler:

- En utrolig talentfuld fodboldspiller, men det var ikke nyt for os.

- Han skal spille i midten. Han er en fantastisk spilopbygger, udtaler den svenske landstræner – Erik Hamrén.

Også Rasmus Elms holdkammerat i AZ Alkmaar –
Niklas Moisander - har lagt mærke til hans fantastiske sparketeknik.

- Rasmus er den bedste frisparksskytte jeg nogensinde har spillet sammen med – ja, set, udtaler den finske landsholdsspiller til SportBladet.

Har en stor karriere foran sig
Der er ingen tvivl om, at Rasmus Elm kommer videre fra AZ Alkmaar. En god EM-slutrunde kan være med til, at gøre ham ekstra attraktiv for de mange klubber, som i forvejen følger ham. Han vurderes af holdkammerater og den svenske landstræner helt klar til, at tage det næste skridt op på den store fodbold-scene. Prisen for Rasmus Elm er da heller ikke til at tage fejl af, hvor der snakkes om priser på over 100 mio. kr. for den svenske Beckham.

Født: Den 17. marts 1988 (24 år) i Kalmar, Sverige.
Højde: 184cm.
Vægt: 75 kg
Position: Central Midtbane
Rygnummer: 22
Klubber:
2005-2009: Kalmar FF, 96 kampe, 18 mål.
2009-: AZ Alkmaar, 81 kampe, 21 mål.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder