Stor handel under opsejling: Roony Bardghji kan være på vej til England
Roony Bardghji har imponeret stort i denne sæson, og det bemærkes rundt omkring.
Den 18-årige FCK-stjerne Roony Bardghji kan snart være fortid i hovedstadsklubben. Det melder en rapport fra mediet Football Insider.
Den engelske klub Brighton skulle overveje et køb af den unge svensker, og nu er prisen, som FCK angiveligt vil acceptere, blevet afsløret.
Brighton, eller andre interesserede klubber, skal angiveligt af med 256 millioner kroner for at sikre sig kantspillerens signatur.
Roony har leveret 11 scoringer i 24 optrædener for københavnerne i denne sæson. Der kommer nok til at være mange om buddet, når den unge offensivspiller skal videre.