Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

17-årigt wonderkid til City, PSG får portugisisk profil: PSG og City i vild byttehandel?

PSG og City overvejer ifølge RMC Sport at lave en byttehandel, der sender 17-årigt wonderkid til City, der omvendt sender Bernardo Silva den anden vej.
PSG vandt søndag aften 4-0 over Marseille i Ligue 1 i det helt store rivalopgør i Frankrig mellem nogle af de mest dekorerede klubber i landet.

Den 17-årige midtbanespiller Warren Zaïre-Emery spillede nok engang for de franske mestre, der for syvende kamp i streg i sæsonen har fået mere end 85 minutter på banen for PSG.

Emery var tidligere på måneden anfører for det franske U21-landshold, som trænes af Thierry Henry.

Zaïre-Emery betegnes som en hurtig spiller med og uden bold, der er teknisk dygtig, driblestærk og alsidig.

Det 17-årige wonderkid er ifølge RMC Sport en højtønsket mand i Manchester City, som ser et stort lys i den teknisk stærke midtbanespiller.

I sommer var de franske mestre sat i forbindelse med Bernardo Silva fra Manchester City, som mandskabet fra Parc des Princes gerne vil hente i en byttehandel, der sender Zaïre-Emery den anden vej.

Ifølge Transfermarkt koster Bernardo Silva 600 millioner kroner, mens Zaïre-Emery koster 150 millioner kroner.

Hvis prissætningen passer, skal PSG betale differencen på 450 millioner kroner.

Zaïre-Emery kan snart se frem til at vise sig frem for et engelsk publikum, når PSG den 4. oktober spiller mod Newcastle på St James' Park.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER