LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Del af konspiration: Serie A-klub beskylder Lazio for at have VAR-særaftale

Genoa vandt søndag 1-0 over Lazio på Stadio Olimpico i Rom, men der var drama undervejs, da der blev vist VAR-billeder på storskærmen. Det må man ikke, og derfor er Lazio nu del af en konspiration, antyder Genoa-præsident.
Søndag aften besejrede Genoa CL-deltagerne fra Lazio med 1-0 på Stadio Olimpico.

Genoa-præsident Alberto Zangrillo står imidlertid tilbage med en dårlig smag i munden, da alt ikke var lutter lagkage undervejs i kampen.

Præsidenten er nemlig irriteret over, at "Biancoceleste" valgte at vise VAR-billeder på storskærmene på romernes hjemmebane i søndagens tvekamp.

Undervejs i opgøret appellerede hjemmeholdet særligt for straffespark i kampens 43. minut, hvor dommer Livio Marinelli dog ikke valgte at tage VAR i brug.

Det skete i en situation, hvor hjemmeholdets kantspiller Zaccagni faldt til jorden som følge af Genoa-spilleren Bani, der ramte hurtigløberen.

Replay-billederne blev vist på storskærmen, hvilket har fået Zangrillo til tasterne.

- VAR på storskærmene er en af mange ting, der er forbudt i de nuværende regler. Men det er muligt på nogle stadioner, lad os bare sige det sådan..., skriver Zangrillo på Instagram.

Immobile skulle have sagt til dommeren, at der var "klart straffe" i det 43. minut til Lazio, hvor Lazio-protesterne var mest højlydte.

- Se storskærmen, der er klart straffe, skulle anføreren have sagt under hændelsen ifølge La Repubblica.

Det vides ikke, om VAR-billederne får konsekvenser for Lazio.

Lazio møder i næste weekend Napoli på udebane, mens Genoa besøger Torino i Piemonte.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder