Manchester United vil hente to stjernespillere i Napoli - den første er tæt på
Af Daniel Ehmsen

Igennem Napolis flotte sæson, så har flere profiler leveret ekstraordinært gode præstationer. Det har fået flere store europæiske klubber til at rette fokus mod stjernerne fra Syditalien. Manchester United er en af de klubber, der har kastet sin kærlighed over Napolis Kim Min-jae og Victor Osimhen.
Det er den lokale Napoli-avis Il Mattino, som kan berette, at der blot mangler få detaljer, før Manchester United kan tilføje Min-jae til lønningslisten. Den 26-årige forsvarsspiller skulle angiveligt have en frikøbsklausul på mellem 375 og 450 millioner kroner. Den klausul kan aktiveres i perioden fra 1. til 15. juli i år. La Repubblica bakker op ved at fortælle, at Min-jae skulle være klar på at skifte til Manchester-klubben, og at Napoli er begyndt at kigge efter hans erstatning.
Il Mattino skriver også, at Manchester United er meget interreseret i den store angrebsstjerne Victor Osimhen, men de er endnu ikke noget til enighed med Napoli og samtidig er der mange andre storklubber, der er på jagt efter den målfarlige nigerianer.