Europa: Champions League
FT
1 - 1
(1 - 0)
Real Madrid
Manchester C
V. Júnior (36)
K. De Bruyne (67)
Christian Bang Jensen

Modric misser Manchester-opgør med muskelskade

Luka Modric har pådraget sig en muskelskade og meldes nu ude af både første Champions League semifinale mod Manchester City og Copa del Rey finalen mod Osasuna.
Den 37-årige Real Madrid-midtbanespiller Luka Modric kommer ikke til at spille de kommende kampe for hovedstadsklubben, da en muskelskade holder ham ude i den kommende periode. Det skriver spanske Marca fredag. Den rutinerede kroat pådrog sig skaden i baglåret i midtugens opgør mod Girona, som Los Blancos tabte 4-2.

- Vi er kede af det, men det er det, der kan ske. Jeg håber bare, at han kommer sig hurtigt, udtaler Real Madrid-træner Carlo Ancelotti ifølge Football Espana og fortsætter.

Det er en lille skade, men omfanget afhænger af, hvordan den udvikler sig. Jeg ved ikke, om han når at blive klar til pokalfinalen - det må vi se, når vi når dertil. Han er en meget vigtig spiller, og der er ingen, der kan erstatte ham i forhold til erfaring i den type kampe, vi skal spille nu her. Men jeg vil ikke brokke mig, for vi har gode midtbanespillere, afslutter den 63-årige italienske træner.

Real Madrids næste kampe er i La Liga, hvor man skal møde Almeria og Real Sociedad inden den står på Copa del Rey finale den 6. maj og dobbeltopgøret mod Manchester City den 9. og 17 maj.

Los Blancos er 11 point efter Barcelona, der cruiser mod mesterskabet, mens man er to point foran bysbørnene fra Atletico Madrid, der ligger på tredjepladsen i den bedste spanske række.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER