LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: DBU Pokalen
FT
2 - 1
(1 - 0)
Silkeborg IF
Brøndby IF
C. McCowatt (17), J. Gammelby (66)
M. Rajovic (48)
Daniel Hvalsø Carlsen

Frederik Birk efter Brøndby-exit: Jeg tager det fulde ansvar

- Vi kan hurtigt isolere første halvleg. Der kom der ikke nok fra hverken holdet eller træneren, sagde Frederik Birk efter nederlaget til Silkeborg og erkendte, at det ikke havde været godt nok.

Indkast på JYSK Park

Der var gravkammerstemning i Brøndbys omklædningsrum efter nederlaget til Silkeborg, der betyder, at man heller ikke i denne omgang kommer til at spille pokalfinale på hjemmebane. 

Mesterskabskampen er også borte, da Brøndby er for langt efter førende FC København og FC Midtjylland. 

Vi spurgte efter kampen ind til, om Frederik Birk selv føler, at han er gået for meget på kompromis med de ting, han meldte ud før halvsæsonen:

 - Jeg havde en fornemmelse af, at hvis vi fortsat ud af det spor, så var ikke nået til en kamp mod FC København for et par dage siden, hvor vi kunne have spillet os helt ind i guldkampen. 

Brøndbys træner forklarede videre:

 - Det var en nødvendighed at gøre. Men det er klart, når du står her nu, uden muligheden for at spille en finale - og uden muligheden for at spille med om DM-guld, så gør det selvfølgelig dobbelt ondt, at man ikke er længere i en proces mod en retning, som man havde sat sig for til at starte med. 

Frederik Birk havde visioner om et aggressivt Brøndby-hold, som skulle ‘sætte ild i kampene og tribunerne’. I aftes så man i første halvleg et meget afventede udtryk, hvor initiativet blev overladt totalt til Silkeborg. 

Det hjalp dog ikke noget. Silkeborg udnyttede deres dominans på bolden til at spille sig igennem Brøndbys bagerste rækker og skabe chancer nok til at vinde kampen. 

Operationen mislykkedes således for Birk og Brøndby. Patienten døde for øvrigt også. 

24/25 blev endnu en sæson uden trofæer til Brøndby IF. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder