Medie:
Kæmpetalent vil ikke forlænge med FC Barcelona
Af Andreas Wohlers-Herbert
FC Barcelona har mange store talenter på holdet, men nu står de ifølge det spanske medie Sport til at miste et af de allerstørste af slagsen.

Den unge spiller, der både har repræsenteret Spanien og Marokko på ungdomsniveau, har kontraktudløb til sommer, og nu meldes det altså, at kantspilleren ikke har nogen intentioner om at fortsætte i den catalanske kæmpeklub.
Det har fået flere andre klubber til at sværme om 18-årige Ilias Akhomach, og blandt andet skulle der være enorm interesse fra den engelske Premier League, hvor hold som Arsenal og Leeds er nævnt som bejlere.
I starten af marts gik der rygter om, at den unge spanier allerede havde skrevet under på en forhåndskontrakt med Leeds, men de rygter blev hurtigt manet til jorden af spillerens egen lejr.