Andreas Wohlers-Herbert

Kontroversiel Premier League-bomber udtaget til landshold

Gareth Southgate har netop offentliggjort navnene på de spillere, der skal repræsentere England i den kommende landsholdspause, og især et navn på listen skaber debat.
Som manager for det engelske landshold, skal der vælges og vrages mellem mange store navne, og i denne omgang er spillere som Trent Alexander-Arnold, Raheem Sterling og Ben White blevet udeladt fra truppen. Men fraværet af førnævnte profiler er bestemt ikke det mest opsigtsvækkende i Gareth Southgates trup.

Den engelske manager har nemlig valgt at udtage Ivan Toney, der til dagligt spiller i danskerklubben Brentford. Kigger man på Brentford-spydspidsens fodboldmæssige meritter, så giver det god mening. Ivan Toney ligger nemlig nummer tre på topscorerlisten i Premier League med 16 kasser.

Men det kontroversielle i udtagelsen af Ivan Toney har intet med spillet på banen at gøre. For i øjeblikket kører der en sag i England, og det er en gambling sag, hvor Brentford-angriberen står anklaget for at spille penge på professionelle fodboldkampe, hvilket man absolut ikke må, når man selv er professionel fodboldspiller.

Ivan Toney har ovenikøbet erklæret sig skyldig i en række af de 262 anklager for overtrædelse af reglerne, der er rettet mod ham. I 2020 blev Ivan Toneys landsholdskollega Kieran Trippier dømt skyldig i en lignende sag. Det resulterede i, at højrebacken fik en karantæne på ti spilledage og en bøde på omkring 600.000 kr. Kieran Trippier er i øvrigt ligeledes udtaget til det engelske landshold.

Sagen om Ivan Toneys overtrædelser af betting-reglerne kører stadig, og mens der afventes en dom, er Ivan Toney fri til at spille for både klub og landshold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER