Fodbold nyheder

Avis:
Utilfreds Real Madrid-spiller overvejer det forbudte skifte

Af Noah Mørch Rysager

Barcelona har været Real Madrid overlegne i denne sæsons La Liga, og nu overvejer en spiller angiveligt et skifte til den catalanske storklub.
Article image
Ritzau-Scanpix

Marco Asensio er gledet ud i glemslen i Real Madrid. Den spanske kantspiller er angiveligt utilfreds med den italienske cheftræner, Carlo Ancelotti, over den manglende spilletid i denne sæson. Det rapporterer den catalanske avis Sport.


Både Arsenal og Milan er angiveligt interesserede i at hente Asensio til klubben. Mere chokerende er det dog, at Asensio tilsyneladende ville være villig til at skifte til Barcelona, hvis chancen bød sig. Sport fortæller yderligere, at den catalanske storklub holder øje med Asensios situation i hovedstaden.

Den sidste dråbe faldt angiveligt i weekendens kamp mod Real Betis, hvor Ancelotti lod Asensio varme op i en halv time, men endte med ikke at benytte sig af spanieren i det opgør. Spanierens kontraktforhandlinger om en forlængelse med hovedstadsklubben opfattes også som fremgangsløse. Hvad Asensios fremtid bringer, bliver spændende at følge med i.


Mere om Marco Asensio

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik