Europa: Champions League
FT
5 - 1
(2 - 0)
Benfica
Club Brugge
R. Silva (38), G. Ramos (45), G. Ramos (57), J. Mário (71), D. Neres (77)
B. Meijer (87)
Kasper Duelund Jensen

Optakt: Benfica - Club Brügge

Benfica og Club Brügge skal kæmpe om avancement til kvartfinalerne i verdens bedste klubturnering. Her får du optakten til den vigtige returkamp.
Kommentar:
Tirsdag aften danner det imponerende Estádio da Luz rammen om en afgørende returkamp mellem Benfica og Club Brügge i Champions Leagues ottendedelsfinaler.

På papiret er der stadig spænding tilbage om kvartfinalebilletten, hvorfor Club Brügge uden tvivl kommer til at gå efter sin chance. Det er dog meget tvivlsomt, om dette i sidste ende bliver nok til at opnå videre avancement. Kvalitetsforskellen mellem de to hold var nemlig til at få øje på for et par uger siden i Belgien, hvor Benfica var bedst og derfor også dominerede langt størstedelen af statistikkerne fra det opgør.

I Lissabon kommer billedet givetvis til at blive mere af det samme. Det er i hvert fald forventningerne fra de fleste, hvorfor det portugisiske hjemmehold går ind til kampen med en ret klar favoritværdighed i bagagen.

Karantæner og skader:
Benfica må se bort fra både Julian Draxler og Gonçalo Guedes, der begge er skadet.

Club Brügge må desværre igen undvære Andreas Skov Olsen, som fortsat drilles af en hofteskade. På skadeslisten gøres danskeren desuden selskab af Jack Hendry.

Bud på kampens profil:
Joao Mario. Han kom på scoringstavlen i det omvendte opgør og kan meget vel komme til at gøre kunststykket efter hjemme på Estádio da Luz.

Bud på kampens resultat:
2-0. Benfica gør arbejdet færdigt med en sikker sejr og avancerer til kvartfinalerne.

Kampen spilles på tirsdag d. 07/03 klokken 21:00 og kan ses på enten TV3 Sport eller Viaplay. Kampens dommer er Halil Umut Meler fra Tyrkiet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER