Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
2 - 2
(2 - 0)
Viborg
Randers
C. Leemans (10), M. Achouri (14)
J. Ankersen (64), C. Johansson (71)
Jannich Jønch

Viborg og Randers spillede en halvleg hver

Randers blev reddet i anden halvleg takket være Thomas Thomasbergs indskiftning af blandt andre Jakob Ankersen.
En solbeskinnet søndag eftermiddag i Midtjylland var scenen for opgøret mellem Viborg FF og Randers FC på Energi Viborg Arena. Et sted hvor Randers ikke havde tabt en kamp siden 2006 og de havde brug for point igen i dag. Hvis Viborg skulle have forventninger om at holde snor i FC Nordsjælland i toppen af Superligaen, skulle de bruge en sejr.

Det var da også Viborg, der tog teten fra kampens start og satte sig hurtigt på opgøret. Efter bare ni minutter tog Clint Leemans chancen fra distancen med et langskud uden for feltet og skød mod det lange hjørne. Patrik Carlgren fik en hånd på bolden, men kunne ikke holde den ude af netmaskerne, en situation hvor Patrik Carlgren så lidt tvivlsom ud.

Bare fire minutter efter så Patrik Carlgren igen ikke alt for godt ud, da Anton Gaaei slog et godt indlæg helt ind i det lille felt, hvor Elias Achouri satte en inderside på indlægget og ramte Carlgren lige på, men han præsterede at få fumlet bolden i eget mål. Om det var solen, der drillede Carlgren, skal det være usagt.

Mod slutningen af første halvleg blev Oliver Bundgaard skiftet ind for Viborg, hvor han derfor skulle stå direkte overfor sin lillebror Filip Bundgaard fra Randers. En første halvleg hvor Randers ikke kom frem til de store chancer. 2-0 til pausen.

I pausen foretog Thomas Thomasberg tre udskiftninger og en formationsændring, især indskiftningen af Jakob Ankersen skulle vise sig at være værdifuld. De friske kræfter gav Randers en fornyet energi, hvilket førte til en del chancer fra anden halvlegs start.

Efter 64 minutter var det så præcis indskiftede Jakob Ankersen, der satte hovedet på et indlæg fra Mikkel Kallesøe som blev forlænget af Viborg-forsvarsspilleren, Zan Zaletel, til bagerste stolpe hvor Ankersen havde placeret sig.

Efter 70 minutter fik Randers et hjørnespark, som blev forlænget hele vejen igennem feltet, Stephen Odey samlede bolden op, spillede den tilbage til Jakob Ankersen, der sendte et indlæg tilbage i feltet, hvor Carl Johansson kom højest på bolden og headede den ind bag Lucas Lund Pedersen i Viborg-målet.

Sofus Berger fik efter 89 minutter en kæmpe chance for at afgøre kampen, da Alassana Jatta spillede ham helt fri i feltet, men han skød direkte på Patrik Carlgren, derfor endte kampen 2-2.

Randers har efter dagens kamp derfor stadig ikke tabt på Energi Viborg Arena siden 2006. Begge hold indkasserede altså målene, da deres målmænd havde solen i øjnene. Et resultat der nu gør kampen om top 6 i Superligaen endnu mere tilspidset og man må gå ud fra, at det hele først bliver afgjort i sidste runde af grundspillet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER