LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Liverpool jagter VM-stjerne

Brighton er klar til at sælge Alexis Mac Allister, hvis der bydes 592 millioner kroner på ham.
Ifølge Football Insider, er Liverpool på markedet efter forstærkninger til den offensive del af midtbanen. Mediet beretter desuden, at man helt specifikt skulle være begyndt at kigge nærmere på Brightons 24-årige argentinske midtbanespiller, Alexis Mac Allister med henblik på at hente ham til sommer.

Mac Allister var en vigtig del af Argentinas VM-succes i Qatar og har etableret sig som en af Premier Leagues bedste midtbanespillere. Hans alder på 24 år giver samtidig Liverpool-manager Jürgen Klopp mulighed for at forme ham til en verdensklasse spiller, da han samtidig er kendt for sin høje arbejdsrate, som vil passe godt ind i Klopps taktik med højt pres på modstanderen.

Midtbanen har været et stort samtaleemne for Liverpool i denne sæson, hvor skader og mangel på kvalitet har kostet Liverpool dyrt. Derfor kan Liverpool se sig nødsaget til at investere i maskinrummet for at retablere sig i toppen af Premier League.

Prisskiltet lyder dog på knap 600 millioner kroner og det kan godt gå hen og blive for stort for Liverpool, som også forventes at være på markedet efter andre forstærkninger.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder