LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Europa League
MCH Arena
FT
0 - 4
(0 - 1)
FC Midtjylland
Sporting CP
Paulinho (38), S. Gartenmann (85)
S. Coates (21), P. Gonçalves (50), P. Gonçalves (77)
Kent Christensen

FCM er sprængfyldt med selvtillid inden storopgør

FC Midtjylland overraskede alle, da de i sidste uge var sekunder fra at vinde over Sporting Lissabon i Portugal.
FC Midtjylland har ikke spillet nogen særlig god sæson – sammenlignet med sidste sæson, hvor de kun var tre point bag mesterskabsvinderne FC København, som endte med at vinde Superligaen. I denne sæson har FC Midtjylland længe været udfordrede med at hente point, og hidtil har de kun skrabet 26 point sammen i 18 kampe, hvilket er ti point færre end FC Nordsjælland, der indtager førstepladsen i tabellen. Anderledes godt er det dog gået til i europæisk fodbold for midtjyderne.

Sidste uge kunne FC Midtjylland rejse til Portugal for at spille mod et af landets største og mest succesrige klubber – mange havde nok forventet en ’walkover-kamp’ for hjemmeholdet, men hvis ikke det havde været for Sebastian Coates sene udligningsmål i kampens sidste minut, så havde FC Midtjylland vundet kampen med 0-1.

Nu skal returopgøret i Europa League-sekstendelsfinalen spilles på MCH Arena, og inden opgøret fløjtes i gang i morgen aften, er flere af personerne omkring FCM sprængfyldt med selvtillid og tro på, at de nok skal kunne spille op mod portugiserne endnu engang – her udtaler cheftræner for FCM, Albert Capellas, forud for kampen til TV 2 Sport:

- Hvis vi kan spille op til vores bedste niveau, kan vi slå Sporting. Det lærte vi af første opgør. Nogle gange tror folk, at afstanden mellem hold er større, end den egentlig er. Og nu ved vi, at vi har chancen for at gå videre, hvis vi rammer niveau. Vi vil forsøge at vinde. Vi kan ikke spekulere i uafgjort og satse på straffesparkskonkurrence. Vi vil angribe kampen. Min besked til spillerne bliver, at de skal spille med en masse mod og vindermentalitet.

FC Midtjyllands 26-årige forsvarsspiller, Stefan Gartenmann, udtrykker også stor selvtillid i sine udtalelser og ser ingen mærkværdig niveauforskel på de to hold inden kampen:

- Vi er fyldt med selvtillid. Både på grund af den første kamp, men også på grund af kampen i mandags. Og jeg tror, at alle, der så kampen, vil være enige om, at det ikke lignede en kamp mellem to hold på forskellige niveauer. Det var to lige hold. Især i anden halvleg viste vi, at vi kan spille på samme niveau som Sporting.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder