Inden Champions League-braget: Modric sammenligner Real Madrid og Liverpools skuffende sæson
Kroateren sammenligner Real-mandskabet og Liverpool, der begge har haft en svingende sæson.
Luka Modric og Real Madrid-mandskabet møder Liverpool i tirsdagens Champions League-kamp. I kampen mødes to hold, der har præsteret på et svingende niveau gennem sæsonen. Dog er den kroatiske stjerne, Luka Modric, overrasket over, at Liverpool-holdet er så langt fra førstepladsen i Premier League.
- Jeg er meget overrasket over, at Liverpool er så langt fra førstepladsen i Premier League, men de kan også sige det samme om os i La Liga. Så jeg skal ikke sige noget.
Dog er hovedstadsklubben at finde på andenpladsen, hvor Liverpool ligger noget længere nede på en ottendeplads. Kroateren ser frem til opgøret, og har respekt for det Liverpool-mandskab, som gennem en længere periode virkelig har udviklet sig.
- Når man ser på Liverpool-holdet ved vi, at de når som helst kan reagere og komme tilbage i sæsonen. Jeg håber ikke, at det bliver i de to Champions League-kampe mod os, så vi skal være klar.
Gennem de seneste år har de to hold mødtes i to Champions League-finaler, hvor Real har trukket sig sejrrigt ud af begge kampe. Dog ærger kroaten sig over, at de to hold har trukket hinanden så tidligt i turneringen.
- På trods af vores ligasæsoner, så er Liverpool-Real et af de bedste shows fodbolden har at byde på. Det er en skam, at lodtrækningen resulterede i, at vi mødte dem så tidligt, fordi det ville have været en fantastisk finale, siger Modric ifølge mirror.co.uk.
Første opgør mellem de to mandskaber spilles på Anfield.