Daniel Fisker

Søndagens internationale rygter

Financial Fair Play-reglerne satte en stopper for FC Barcelonas køb af João Félix, og Nicolo Zaniolo, som netop har skiftet AS Roma ud med Galatasaray, kan stadigvæk ende i AC Milan.
FC Barcelona var nået til enighed om at købe João Félix i Atlético Madrid i januar 2022, men handlen kollapsede på grund af Financial Fair Play-reglerne. (AS)

Agenten Pini Zahavi har fortalt FC Barcelona-præsidenten Joan Laporta, at hans klient, Bayern München-forsvareren Benjamin Pavard, ville være åben for at skifte til Barca i sommerens transfervindue. (Sport Bild)

Nicolo Zaniolo kan stadigvæk tænkes at ende i AC Milan, selvom han i januar skiftede fra AS Roma til Galatasaray. Der er en frikøbsklausul på 260 millioner i Zaniolos nye kontrakt, og dermed bliver det præstationerne i foråret, som kommer til at afgøre Zaniolos fremtid. (CalcioMercato)

Inter befinder sig i øjeblikket i fremskredne kontraktforhandlinger med Hakan Calhanoglu. Inter er også interesserede i at forlænge Alessandro Bastonis kontrakt. (Fabrizio Romano)

Juventus har planer om at sælge Denis Zakaria, som i øjeblikket er udlejet, når sommerens transfervindue åbner. (GOAL)

FC Barcelona er interesserede i at hente Takefusa Kubo tilbage til Camp Nou i sommer-transfervinduet. Den 21-årige japaner tilbragte godt og vel fire år på Barcas talentakademi og spiller nu for Real Sociedad, og det kan vise sig at blive for dyrt for Barca at købe den talentfulde offensivspiller. (Sport)

Neymar er ivrig efter at blive i Paris Saint-Germain, selvom der i øjeblikket svirrer rygter om, at den franske hovedstadsklub gerne vil af med den brasilianske superstjerne. (L’Equipe)

I Real Madrid er man parat til at tilbyde Dani Ceballos en ny kontrakt. Den 26-årige spanier skal dog ikke regne med en lønforhøjelse i forbindelse med kontraktforlængelsen. (El Mundo)

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER