Jannich Jønch

Valencia har fundet deres nye træner

En klublegende skal nu prøve at få den spanske klub på rette kurs og væk fra bundkampen.
Som nævnt tidligere her på Indkast.dk blev Valencias nu tidligere træner, Gennaro Gattuso, fyret i slutningen af januar, da man efter 18 kampe kun lå nummer 14 i ligaen. Nu har klubben så ansat Rubén Baraja, der tidligere har repræsenteret klubben som spiller, det skriver Valencia på klubbens egen hjemmeside. I sit virke som træner har han før stået i spidsen for blandt andet Real Zaragoza, Rayo Vallecano og Elche CF.

Rubén Baraja spillede for Valencia i perioden fra 2000 til 2010, han nåede over 350 kampe og i den periode hjalp han klubben til flere trofæer. Det er blevet til et spansk mesterskab i både 2002 og 2004, samt en pokaltriumf i 2008. Derudover hjalp han også klubben til at vinde UEFA Cuppen i 2004, det der i dag er kendt som UEFA Europa League, det skriver TV2.

Rubén Baraja bliver Valencias sjette cheftræner inden for de seneste tre og et halvt år. Efter nederlag i de tre kampe der er spillet siden fyringen af Gattuso, befinder Valencia sig nu på 18. pladsen i ligaen stadig med 20 point, men nu efter 21 spillede kampe, og er derfor i nedrykningsfare, selvom der kun er fire point op til Girona på 11. pladsen.

Rubén Barajas første kamp i spidsen for Valencia bliver på mandag, når man skal en tur til Getafe for at lægge yderligere afstand til dem i den direkte kamp om nedrykningen, p.t. er man kun et point foran dem.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER