Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Tirsdagens internationale rygter

Læs her de seneste internationale transferrygter. Real Madrid leder blandt andet efter angrebserstatninger for Karim Benzema, og så kan en markant profil i PSG måske komme på tale til et sommersalg.
Atletico Madrid overvejer at sælge deres udlejede portugisiske angriber Joao Felix til Chelsea til sommer. Madrilenerne vil have hele 745 millioner kroner for den 23-årige angriber, og har angiveligt haft ansat en startpris på over en milliard kroner for ham. (Relevo)

Chelsea amerikanske offensivspiller Christian Pulisic kan potentielt ryge den anden vej. Atletico Madrid håber på, at kunne få 24-årige Pulisic til en lavere pris, end den Chelsea købte ham for. ”The Blues” betalte i omegnen af 489 millioner kroner i 2019. (Fichajes)

Real Madrid har kig på to angrebskandidater, som potentielt kan erstatte deres aldrende 35-årige angrebsprofil Karim Benzema på sigt. Den spanske hovedstadsklub har blandt andet et godt øje til den 23-årige serber Dusan Vlahovic fra Juventus samt Tottenhams 25-årige brasilianer Richarlison. (ESPN)

Paris Saint-Germain skulle være villige til at transferliste deres brasilianske stjernespiller Neymar til sommer. De købte den nu 31-årige kreative offensivspiller i FC Barcelona i 2017, hvor de betalte en rekordhøj transfersum på 1,6 milliarder kroner. (Foot Mercato)

Bayern München har droppet interessen i Borussia Mönchengladbachs topscorer Marcus Thuram. Både Inter og AC Milan bejler dog fortsat til den 25-årige franskmand. (Sempre Inter)

Bayern kigger i stedet imod andre alternativer i angrebet, hvor deres topprioritet skulle være Tottenham-bomberen Harry Kane. Hvis de forsvarende tyske mestre ikke kan lokke ham til München, vil de i stedet kigge på Frankfurts 24-årige franske angriber Randal Kolo Muani. (La Gazetta dello Sport)

FC Barcelonas 31-årige alsidige spanier Sergi Roberto er netop blevet enige med klubben omkring en kontraktforlængelse, som betyder, at Roberto bliver i Catalonien indtil juni 2024. (Fabrizio Romano)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER