Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Mandagens internationale rygter

Her følger dagens internationale rygter. Offensive rotationer kan være på vej i FC Barcelona, og så er der et interessant trænernavn i spil som en mulig kandidat til landstrænerjobbet i Polen.
Arsenal er på udkig efter forstærkninger til offensiven i FC Barcelona, og har kontaktet catalanerne for at forhøre, hvilke muligheder der er for at hente Raphinha og Ferran Torres. (90min)

FC Barcelonas prisskilt på 26-årige Raphinha er dog svimlende 744 millioner kroner. Kantspilleren kom til det spanske fra Leeds i juli, men spilletiden og præstationerne har været svingende. (Sport)

Barca vil desuden hente Gabon-angriberen Pierre-Emerick Aubameyang tilbage fra Chelsea, men de er i tvivl om, hvorvidt de har lovlig hjemmel til at købe den 33-årige angriber, som nød stor succes hos dem tilbage i 2021/22-sæsonen. (Telegraph)

PSV Eindhoven har lavet en forespørgsel på den 24-årige midtbanespiller Todd Cantwell fra Norwich. Rangers er dog også interesserede i den unge englænder. (Football Insder)

Der florerer i øjeblikket rygter omkring, at Liverpool-legenden og nuværende Aston Villa-manager Steven Gerrard er i spil til at blive landstræner for Polen. (Fabrizio Romano)

Nottingham Forest har tilsluttet sig den række af klubber, som er interesserede i at indgå en lejeaftale med Villarreals 25-årige hollandske kantspiller Arnaut Danjuma. (Mail)

Atalantas bomstærke angriber Duvan Zapata kan muligvis være på vej væk. Everton er i dialog med den italienske klub omkring en mulig handel af den 31-årige colombianer. (Mirror)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER