Real Madrid med historisk opstilling i går
Et hårdt presset Real Madrid-mandskab manglede måske et hjemligt islæt for, at det var blevet til point på udebane.
De regerende spanske mestre fra Real Madrid, led i går et sjældent nederlag, da de tabte 1-2 på udebane til Villarreal, en kamp der blev påvirket af to spektakulære VAR-hændelser omkring ‘hands’.
Men det der har stjålet overskrifterne efter kampens afslutning, har ikke kun været, hvordan Villarreal kæmpede sig heroisk til kampens sejr, og, at Real Madrid i store dele af kampen var under et voldsomt pres, nej, også Real Madrids startopstilling har ligget til grund for omtale i medierne.
For med tre franskmænd, to brasilianere, to tyskere, én kroat, én østriger, én belgier og én fra Uruguay, er det første gang i 121 år, at Real Madrid havde en startopstilling uden en spanier i en La Liga-kamp, det skriver Tipsbladet. Igennem de sidste mange år har folk som Sergio Ramos, Raul og Iker Casillas ellers været de helt store stjerne for Real Madrid.
Men i går måtte de nuværende spanske Real Madrid-spillere altså sidde på bænken fra kampens start, hvorfra Lucas Vazquez og Marco Asensio blev skiftet ind i løbet af anden halvleg.
Det giver nu mulighed for Barcelona, der skal i kamp senere i dag, for at skabe en afstand ned til Real Madrid på tre point, hvis de vinder den kamp.