Arsenal går på jagt i Real Madrid
Der har i længere tid været historier om, at Arsenal er på jagt efter en ny angriber, men der er endnu ikke kommet en til den engelske storklub.
Meget tyder på, at det kommer til at ske til sommer, og der er også mange navne, der har været sat i forbindelse med den engelske hovedstadsklub.
Navne som Dusan Vlahovic, Alexander Isak, Viktor Gyökeres, Ollie Watkins og mange andre har været nævnt, men nu ser det ud til, at de kommer til at satse på noget andet.
Fichajes skriver nemlig, at Arsenal har kastet deres interesse på den unge brasilianske angriber Endrick, der kom til Real Madrid forud for denne sæson.
Han står i skyggen af Kylian Mbappe, og har mestendels fået meget korte indhop i denne sæson. Arsenal skulle være klar med 450 mio. kroner for at få spanierne til at sælge ham til sommer.