LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Uro i Arsenal: Mikel Arteta er rasende på klubben!

Arsenal-cheftræner, Mikel Arteta, er meget utilfreds med, at klubben ikke skrev kontrakt med nogen spillere i januar-transfervinduet.

Arsenal er i øjeblikket hårdt ramt af skader, og det gælder især klubbens offensiv, hvor flere af London-klubbens nøglespillere ikke er til rådighed for Mikel Arteta.

Kai Havertz og Gabriel Jesus er ude for sæsonen, mens Bukayo Saka og Gabriel Martinelli også døjer med skader, men forventes at være tilbage inden sæsonen er slut.

Det har betydet, at Arsenal-cheftræner, Mikel Arteta, blot har haft tre offensive spillere til rådighed på det seneste i skikkelse af Raheem Sterling, Leandro Trossard og Ethan Nwaneri, og det har blandt andet tvunget Arteta til at bruge midtbanespilleren Mikel Merino i angrebet. 

På grund af disse skadesproblemer var Arsenal derfor også interesseret i at forstærke klubbens offensiv i januar-transfervinduet, og hente erstatninger ind for klubbens skadede offensive profiler.

Det lykkedes dog ikke for London-klubben at hente en eneste spiller til klubben, og det har angiveligt gjort Mikel Arteta meget utilfreds.

Ifølge mediet Football Insider er Arteta nemlig meget vred på Arsenal-hierarkiets manglende handling i januar-transfervinduet, og er stærkt utilfreds med den position, som klubben har sat ham i ved ikke at hente offensive forstærkninger til klubben.

Mediet skriver yderligere, at Arsenal igen i sommerens transfervindue vil være på udkig efter at hente en ny angriber til klubben, og her kan Mikel Arteta håbe på, at det kommer til at gå bedre end i det netop overståede januar-transfervindue.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder