Billing-debut kan ske i weekenden: Er i fremragende form!
Det var et højst overraskende skifte, da det kom frem, at den 28-årige danske offensive midtbanespiller Philip Billing blev udlejet til Napoli fra Bournemouth i januar-vinduet.
For selvom Billings spilletidsmængde var aftaget i Bournemouth i efteråret, var det alligevel en markant hylde at skifte Bournemouth ud med en af de største klubber i Serie A.
Men indtil videre har Billing ikke fået opfyldt ønsket om mere spilletid, men det kan der måske blive ændret på i denne weekend, hvor Napoli søndag møder 13. pladsen Como på udebane.
For ifølge oplysninger fra lokalmediet AreaNapoli skulle Billing nu være kommet i fremragende form efter, at hans matchfitness i en længere periode har været i bund som følge af et skadesforløb.
Billing har endnu ikke fået sin debut for Napoli, selvom holdet allerede har spillet seks kampe siden hans ankomst til klubben. Men mediet hævder at vide, at hans debut kan blive en realitet søndag.
Napoli er inde i lidt af en resultatmæssig nedgang, hvor de i de seneste tre kampe har spillet uafgjort imod AS Roma, Udinese og Lazio, hvilket kunne tale for, at Billing får chancen.