Fodbold nyheder

Diego Simeone sur over manglende Félix-handel

Af Stefan Tonim Nielsen

Atlético Madrid bekræftede, at João Félix var til salg i januar-vinduet, men spilleren er ikke blevet solgt endnu.
Article image

I 2019 flyttede João Félix fra Benfica til Atlético Madrid, men portugiseren har haft svært ved at leve op til sin høje værdisættelse. Derfor vil klubben nu af med spilleren, og der er flere europæiske storklubber i kø. Især Arsenal, Chelsea og Manchester United går igen som potentielle klubber, der er interesseret i det unge talent. Men handlen er stadig ikke sket.


Dette skulle ifølge det spanske medie Cadena SER irritere træneren, Diego Simeone. Da klubben tog beslutningen om at skaffe sig af med den tidligere Benfica-spiller, blev Simeone lovet, at det ville være en hurtig handel i starten af vinduet, men indtil videre er der intet nyt.

Klubben skulle eftersigende ønske at få så mange af de ca. 937 millioner kroner tilbage, som de betalte for ham tilbage i 2019. Dette viser sig dog at være svært, da spilleren ikke har levet op til forhåbningerne i den spanske storklub. Derfor bliver der nu presset fra klubbens ledelse om at sælge ham så dyrt som muligt hvilket forsinker salget.


Mere om João Félix

Mere om Atlético

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik