Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Fredagens internationale rygter

Her er dagens internationale rygter. Joao Felix-rygterne fortsætter, Amrabat sættes i forbindelse med Premier League, og så kan Rabiot måske være på vej væk fra Juventus.
Sofyan Ambrabats agentbureau har rådet den 26-årige midtbanespiller fra Fiorentina til at skifte til Liverpool. (Soccernews)

Tottenham er dog også ude efter Amrabat. Fiorentina kræver minimum 372 millioner kroner for at sikre sig det marokkanske midtbaneanker. (La Repubblica)

Meget tyder på, at Joao Felix vil søge væk fra Atletico Madrid i januar-vinduet. Den 23-årige portugiser vil tilsyneladende allerhelst til Paris Saint-Germain, selvom både Arsenal og Manchester United også er iblandt bejlerne. (Gianluca di Marzio)

Flere angrebsforstærkninger kan være på vej til Chelsea. Klubben skulle også være blevet tilbudt muligheden for at købe Felix for 640 millioner kroner. Derudover vil Atletico Madrid måske også skippe deres brasilianske angriber Matheus Cunha afsted til London-mandskabet. Memphis Depay fra FC Barcelona er også en af de mulige transferemner i Chelsea. (Evening Standard)

Det unge angrebstalent Youssoufa Moukoko har på det seneste modtaget stor interesse fra Chelsea, Manchester United og Liverpool. Men nu tyder det i stedet på, at den 18-årige tysker vil forlænge sin kontrakt hos sin nuværende klub Borussia Dortmund. (Ruhr Nachrichten)

PSV Eindhovens stjernekantspiller Cody Gakpo har været på radaren hos Newcastle og Manchester United. Nu har Real Madrid således også tilsluttet sig transfertovtrækkeriet omkring den 23-årige hollandske landsholdsspiller. (Mirror)

Adrien Rabiot har kontraktudløb hos sin klub Juventus til sommer. Den 27-årige midtbanespiller har dog efter et solidt VM for Frankrig modtaget interesse fra andre storklubber – heriblandt fra Premier League. Men Rabiot drømmer dog mest om at skifte til FC Barcelona. (Sport)

Napolis forsvarsprofil Kim Min-jae er et transferemne i Manchester United og Tottenham. Men sydkoreaneren som blot har spillet i det italienske i seks måneder, kalder transferrygterne omkring ham for ”forstyrrende,” og han ønsker fortsat at blive i Napoli. (Mail)

Eftersom at FIFA og UEFA fik bremset udviklingen af en ny European Super League, er selvsikkerheden fra potentielle Liverpool-købere blevet større. Klubbens overtagelsespris er også hævet. (Football Insider)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER