Anton Kirkegaard

Fransk medie revser Danmark

L'Equipe havde nogle hårde ord, om de danske spillers præstation mod Tunesien.
Danmark spillede en lidt skuffende kamp mod Tunesien og måtte nøjes med et enkelt point. Det var første gang i slutrunden, at en kamp endte målløs.

Kasper Hjulmands tropper imponerede hellere ikke det franske medie L'Equipe, som havde stor kritik til nogle af de danske spillere.

- Det var en meget kompliceret kamp for den danske kantspiller, der konstant kom til kort i duellerne og virkede for nonchalant. Han nåede frem til en lang aflevering fra Kjær, men fik ikke bolden under kontrol. Bragte senere sit hold i problemer, da han mistede bolden, skriver L'Equipe om Andreas Skov Olsen.

L'Equipe havde også ris til Kasper Dolberg

- Den Nice-ejede centerforward var fraværende i lange perioder, han slog ikke til i duellerne og han stod bag mange forkerte beslutninger. Han havde fået en utaknemmelig opgave i det danske angreb, men han viste ikke nok determination i sine løb eller når han modtog bolden, skriver L'Equipe om Dolberg, ifølge tipsbladet.

Kasper Schmeichel modtog som den eneste dansker et syvtal, mens Dolberg og Olsen måtte nøjes med et tretal.

Danmarks næste kamp spilles mod Frankrig på lørdag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER