Yussuf Poulsen åndede lettet op efter VM-udtagelsen
Af Niklas Gerster

Sådan siger Yussuf Poulsen til bold.dk om hans syn på den sene udtagelse han fik, da han var iblandt de fem spillere, som blev udtaget af Kasper Hjulmand i anden omgang. Men selvom den 28-årige RB Leipzig-spiller var usikker på om han kom med, var kalenderen dog ryddet til VM:
- Jeg tvivlede på det, men jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle lave noget andet i november/december. Jeg kører oftest kun med en plan A, så mit mål har hele tiden været, at jeg skulle med til det her VM. Jeg har haft forberedt mig så meget som muligt, og jeg har taget alle mine beslutninger ud fra det.
Yussuf Poulsen har længe været en fast bestanddel af landsholdet, men i denne sæson har han været meget skadet, og har blandt andet derfor også haft svært ved at fastholde kontinuerligt med spilletid.
Han havde sin første kamp efter en skade den 5. november, hvor han kun fik tre minutter på banen. I de sidste to kampe fik han otte minutter, så spilletiden op til VM har været sparsom, men Hjulmand har dog alligevel valgt at kigge angriberens vej.