Niklas Gerster

Torsdagens internationale rygter

Her er dagens internationale rygter. Hør blandt andet om Kante, Aouar og det ukrainske stortalent Mykhailo Mudryk.
Adrien Rabiot har udtalt, at han føler sig heldig med, at hans skifte til Manchester United ikke blev en realitet. Den 27-årige franske midtbanespiller fra Juventus var sat i forbindelse med et skifte til Premier League-mandskabet i sommer. (Gazetta dello Sport)

Juventus og Inter lurer på muligheden for at hente N’Golo Kante. Den 31-årige franske midtbanespiller har kontraktudløb med Chelsea til sommer. (La Repubblica)

FC Barcelonas præsident Joan Laporta har udtalt, at klubben var ude efter Luis Diaz i sidste transfervindue, men den 25-årige colombianer valgte som bekendt at skifte til Liverpool. (Mundo Deportivo)

Shakhtar Donetsk vil have hele 743 millioner kroner for deres stortalent Mykhailo Mudryk. Den 21-årige kantspiller er i øjeblikket på radaren hos de engelske storklubber Arsenal, Manchester City og Newcastle. (Athletic)

Mudryk er chokeret over sit tårnhøje prisskilt, og han tror ikke på, at der er nogen europæisk storklub, som ønsker et betale en så stor sum for en spiller fra den ukrainske liga. (Sport Arena)

AC Milan er ude efter Houssem Aouar fra Lyon. Milaneserne møder dog konkurrence omkring den 24-årige franskmands underskrift fra AS Roma. (Calciomercato)

Den tidligere argentinske forsvarsspiller Martin Demichelis har forladt sin trænerrolle i Bayern München. Den 41-årige argentiner skal i stedet være cheftræner for River Plate, som er en af topklubberne i hans hjemland. (Fabrizio Romano)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER