England: Premier League
FT
4 - 3
(1 - 2)
Tottenham
Leeds
H. Kane (25), B. Davies (51), R. Bentancur (81), R. Bentancur (83)
C. Summerville (10), Rodrigo (43), Rodrigo (76), T. Adams (87)
Kent Christensen

Tottenham var tæt på at snuble i tæt og målrigt Leeds-opgør

Den hvidt klædte-londonklub, Tottenham, lagde hus til i et tæt opgør mod et velspillende Leeds-hold.
Tottenham gik ind til kampen med forhåbning- og forventninger om at cementere sig i Premier Leagues top-4 inden VM-pausen. Det blev dog hurtigt tydeligt for hjemmeholdet, at det ikke nødvendigvis skulle blive et behagelig og let-spiseligt-opgør.

Efter kun ti minutter fik udeholdet, Leeds, hul på bylden, da Leeds hollandske 10’er, Crysencio Summerville, med et fremragende skud sendte bolden i nettet i det nederste venstre målhjørne.

Fra den ene 10’er-profil til den anden, så var det i anden omgang Tottenhams egen engelske målmaskine, Harry Kane, der i det 25’ende-minut stod perfekt placeret i feltet efter et hjørnespark og modtog en ripost, som han sikkert eksekverede på og gjorde det til 1-1.

Kampbilledet bar præg af mange spilomstillinger og en ligevægt af boldbesiddelse og målchancer til begge hold, men kort før pausen formåede Leeds dog at bringe sig i front, da Rodrigo modtog en hovedstødsaflevering af danske, Rasmus Kristensen, hvorefter den spanske angriber scorede sit ottende Premier League-mål i sæsonen. Tottenham måtte altså gå krumrygget til halvleg med en 1-2-føring til Leeds.

Anden halvleg startede med et komfortabelt boldmæssigt-overtag til Tottenham, og allerede efter fem minutter fik Ben Davis fat i en ripost, som han udnyttede til fulde, da han med et sikkert fuldtræf sikrede en udligning til 2-2.

Rodrigo kom for anden gang på måltavlen i det 75’ende-minut, da han efter en perfekt aflevering fra Marc Roca sendte et fladt og fortrinligt skud afsted fra en spids vinkel. En velfortjent 2-3-scoring blev det til Leeds.

Tottenham reagerede hurtigt på Leeds reducering, da Bentancur scorede et nærmest identisk mål med Harry Kanes 1-1-mål fra første halvleg. Her fik Rodrigo Bentancur fat på en heldig ripost og udlignede til 3-3.

Tottenhams 4-3-føringsmål kom nærmest øjeblikkeligt efter, da Bentancur blev kampens anden dobbelte-målscore, da Dejan Kulusevski serverede en præcis bold på et sølvfad til Uruguayaneren, som fuldtræffede og bragte Tottenham i front.

Leeds United fik svære betingelser på jagten for et point i det 87’ende minut, da Tyler Adams modtog sit andet gule kort i kampen, som følge af en farlig tackling på Tottenhams, Yves Bissouma.

Med en mand i undertal stod det klart, at Tottenham med al sandsynlighed skulle gå sejrrigt ud af et målrigt opgør, hvor den svenske Kulusevski i særdeleshed spillede en god kamp. 4-3 blev også slutresultatet, og dermed kan Tottenham holde landsholdspause med bevidstheden om, at man har sikret en top-4-placering inden jul.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER