Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
3 - 2
(2 - 1)
RB Leipzig
Real Madrid
J. Gvardiol (13), C. Nkunku (18), T. Werner (81)
V. Júnior (44), Rodrygo (90)
Jonas Corap

Real Madrid snublede i Leipzig

Real Madrid fik ikke spillet til at fungere i Leipzig, hvor de glippede muligheden for at sikre førstepladsen i gruppen.
Da Real Madrid gæstede RB Leipzig på Red Bull Arena Leipzig var det uden Ballon d’or vinderen Karim Benzema, som var ude i Champion League-opgøret med en muskelskade.

Værterne fra Leipzig kom bedst fra start, hvor de satte sig på det meste af spillet. Derfor var det ikke overraskende Leipzig, som bragte sig i front, da Josko Gvardiol scorede på en ripost. Kort efter skulle det også blive 2-0, da Christopher Nkunku bragede bolden ind via overliggeren.





På trods af den dårlige start fik Real Madrid bedre styr på spillet i første halvlegs slutfase, og skabte nogle farlige situationer og lige inden pausen reducerede Vinicius Junior for kongeklubben, som kunne gå til pause bagud 2-1.

Efter pausen havde Real bolden mest, dog kunne de ikke åbne op for Leipzig, som forsvarede godt. Kvaliteten i de afgørende momenter for Real Madrid var ikke god, hvor de konstant smed bolden væk og skabte kontra-muligheder for hjemmeholdet.

I kampens slutfase brændte Vinicius Junior en kæmpe chance for at udligne, da han på skammelig vis brændte efter flot opspil. Lige efter udbyggede Leipzig dog føringen til 3-1 efter Timo Werner let kunne score på et tomt mål, efter en god aflevering fra Mohamed Simakan.

I de døende minutter fik Real tilkæmpet sig et straffespark, som Rodrygo fik æren af at sparke ind til 3-2, som også blev kampens resultat. Resultatet bringer Leipzig op på ni point, blot et point bag Real Madrid som indtager førstepladsen i gruppe F.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER